Monthly Archives: september 2017

Dansk design med charme og kant

 

Minimalistisk, funktionelt design med både moderne kant og retro-charme. Sådan kan danske Ferm Living beskrives, kort og godt. Ferm Living har eksisteret siden 2006, hvor Trine Andersen grundlagde brandet. Oprindeligt startede hun med at skabe stilrene og unikke tapeter til sit eget hjem, og det udviklede sig siden til hele boligkollektioner med fokus på skandinavisk designtradition og godt håndværk.

 

Den enkle cirkel-lysestage i messing er et godt eksempel på Ferm Livings designæstetik. Med sit tidløse udtryk passer den ind overalt, og materialet fremstår smukt, råt og naturligt. Lysestagen vil gøre sig godt i hjemmet på alle årstider, og det enkle og funktionelle design lægger op til, at man selv sætter sit eget præg på den. Styrken ved det enkle design er nemlig, at man selv kan pynte lysestagen, for eksempel med friske bøgegrene, farverige sommerblomster, efterårsmos og kogler eller med røde vinteræbler, og dermed lade den følge årets gang.

 

Ferm Living designer produkter til hele hjemmet, fra bad til køkken og fra stue til børneværelse. Den enkle stil er kendetegnende for alle produkterne, og de grafiske prints i afdæmpede farver ses på både tæpper, puder og tapeter. Og ikke mindst i kollektionen til børneværelset, hvor særligt de charmerende og humoristiske figurpuder med motiverne ”Mr. Cat”, ”Mr. Rabbit” og ”Mr. Bear” er lige til at kramme.
Mens hvert enkelt møbel, tæppe eller lampe har sit eget udtryk og kan stå alene, så er en del af filosofien bag brandet, at alle produkterne kan spille sammen. De grafiske mønstre og motiver er designede, så farverne passer sammen på tværs af kollektioner og produkter. Materialerne er valgt med tanke på et skandinavisk og naturligt udtryk, som for eksempel messing, træ og økologisk bomuld. Og også med tanke på miljøet. Alle materialerne er nemlig fremstillede med minimal miljøbelastning for øje og i overensstemmelse med kunsthåndværkets traditioner.

 

 

Sådan udfylder du den sidste plads i stuen

Det er skønt at have et hjem med store rum og masser af plads. Dette giver gode indretningsmuligheder og plads til mange møbler. Dog kan det til tider være svært at få brugt al pladsen i rummet, og derfor kan der nogle gange være steder i indretningen, hvor det ser tomt ud. Det kan eksempelvis være, at stuen er så stor, at hjørnet eller området langs væggen virker tomt. Dette er der dog råd for, og vi har i denne artikel valgt at sætte fokus på, hvordan du kan give stuen den sidste finish, så rummet ikke virker ufærdigt og tomt.  

 

My Table Small fra Normann Copenhagen

Hvis du har en lang væg, kan det være en god idé at købe et lille bord, som du kan placere langs væggen. Dette udfylder rummet, og udover at det ser flot ud, giver det også plads til enten opbevaring eller udsmykning. Du kan eksempelvis købe My Table Small fra Norman Copenhagen, som vil se yderst elegant ud i rummet. Det er muligt at få bordet i sort, grå eller hvid, og du vælger derfor blot det bord, som bedst passer til din eksisterende indretning. Kendetegnet for Normann CPH er, at produkterne er i god kvalitet og har et eksklusivt look.  

 

Herman Lounge Chair fra Ferm Living

Er det i stedet et hjørne i stuen, der virker tomt, kan du købe en stol og placere den i hjørnet. Stole i hjørner skaber en flot helhed i stuer, og det er praktisk, da du vil have en ekstra plads, når du har gæster. En smuk stol er Herman Lounge Chair fra Ferm Living, som både fås i sort og grå. Stellet er pulverlarkeret metalstel, og træet er fremstillet af egetræsfiner. Dette gør, at stolen har et strejf af både retro og designtradition, hvilket er kendemærket for Ferm Livings produkter.

 

Du kan købe produkter fra Ferm Living og Normann CPH her, hvis du ønsker at implementere møbler fra disse populære danske mærker i din stue. Borde og stole er perfekte genstande til at udfylde den ekstra plads, som gør rummet tomt og ufærdigt at se på.

Er dit toilet ”med på moden”?

Det er ikke så ofte, at man har en grund til at skulle skifte sit toilet ud. Det skulle lige være, hvis det er gået i stykker, eller hvis det med tiden er blevet kronisk beskidt og en smule utiltrækkende at sætte sig på. Dette skulle da også lige være en indikator for, at det er blevet på tide for dit hjems toilet at komme med på moden. For ja, der er en mode inden for toiletter – ganske vist er det ikke mode, som vi kender det. Men alligevel så er jo ikke tilfældigt, hvilket toilet du køber, hvis du skal have et nyt.

 

Skulle du alligevel stå i den situation, så vil det give god mening at følge dette råd. Her kommer nemlig et bud på et bestemt mærke af toiletter, som du med ro i sindet kan vælge, ligesom at du også får et bud på to af deres serier, og hvorfor det vil være et godt valg.

 

Ifö – og deres moderne toiletter

Som sagt så findes der, på trods af produktkategoriens natur, moderne og umoderne toiletter. Et bud på sådanne toiletter kunne være Ifö’s produkter, som man aldrig går fejl med. Du kunne med fordel tage et kig på enten Ifö Cera eller Sign, som er to af deres produktserier. Disse toiletter er nemlig et enormt sikkert valg, fordi de følger tidens forestillinger om, hvad et godt toilet er. Det gør de af flere årsager.

 

Først og fremmest passer både Sign og Cera-toiletterne ind i ethvert hjem. Der findes nemlig forskellige størrelser og former af toiletterne, som betyder, at der findes et til ethvert hjem. Både de hjem, hvor toilettet skal fylde så lidt som muligt, og de hjem, hvor toilettet har rigeligt med plads. Derudover så passer produktserierne også godt til det moderne hjem, fordi de alle er smukt designet og i høj kvalitet. Dette gør sig både gældende uden på og indeni, det vil sige både med design og teknologier.